Projekt “Fiskerhuset i Jyllinge”

BLOG

Tiden går og klokken slår, og nu er det mere end på tide med et blog indlæg.

Vi har igennem de sidste uger brugt en del tid på en større indretningsopgave i Jyllinge -og den opgave vil vi gerne fortælle jer lidt mere om.

De er jer der følger os på Instagram (@craftedbyMK) har undervejs kunne følge med i udviklingen af projekt ”Det fine fiskerhus i Jyllinge”.

Hus til salg

Du kender uden tvivl nogen eller har hørt om andre, der ikke kan sælge deres hus. Tiden går og des længere huset ligger på nettet, des sværere bliver det at sælge – ejendomsmæglere kalder det liggepest.

Billeder er everything!

Billederne af huset er altafgørende, de skal helst fortælle en historie om et godt hjem, hvor de nye ejere kan se sig selv og deres fremtid.

Fiskerhuset i Jyllinge et eksempel på et godt hus der har haft en hård skæbne på nettet. Billederne var ikke de bedste, taget om vinteren og vinklet forkert, hvilket fik den lille vejen foran huset til at fremstå som en stor vej.

Tilføj så det faktum at huset stod umøbleret, uden stemning, hygge eller personlighed, men med gullige fyrretræs gulve og lofter – tilsammen et gulligt sommerhus udtryk.

Se her de tidligere billeder af huset og bedøm selv:

Som med alt andet på nettet, eller de sociale medier, er gode billeder, med en god historie altafgørende – i særdeleshed når man skal sælge sit hus – det er billederne af huset der lokker de nye køber ud af sofaen og hen til en fremvisning.

Historien bag fiskerhuset

Jørgen er ejeren af fiskerhuset, han er landmand og sælger Hereford kvæg og kød, han bor på en stor gård lidt udenfor Jyllinge.

Fiskerhuset arvede Jørgen efter hans forældre for omkring 2 år siden. Han beslutter sig for at sætte huset i stand, i stil med husets oprindelige look.

Huset blev renoveret af håndværkere og sammen med ejendomsmægleren håbede Jørgen på, at få huset solgt. Men efter knap 2 år, er det endnu ikke sket. Imellem tiden er huset blevet nedjusteret i pris med hele 20%, stadig uden held.

Jørgen er en handlekraftig mand og er udmærket klar over, at tiden ikke taler til hans fordel. Derfor besluttede hans sig får at få nogle andre øjne på sagen og kontaktede derfor os.

Projekt indretning

Vi mødtes i huset på Bygaden 40a i Jyllinge, en dejlig rolig adresse i anden række til Roskilde fjord. Vi gennemgik huset og haven og tog os en lang snak. Efter mødet udarbejde vi et oplæg, med vores ærlige meninger og anbefalinger for at gøre huset tip top salgsklart.

Fokus på følgende 5 punkter:

  1. Udearealet optimeres og rettes til – skab hygge
  2. Male lofterne i underetagen hvide, bevar bjælkerne
  3. Åben op imellem køkken og stue, fjern overskabene
  4. Møblér og skab hygge og hjemlig stemning i hele huset
  5. Skift låger og indret badeværelset

Vi mødtes igen i huset hvor vi præsenterede Jørgen for vores tanker. Han var hurtigt overbevist om 4 ud af de 5 punkter.

Gartnere og malere blev hyret til at ’tæmme’ haven og male skuret og karaporten udenfor og alle lofterne hvide indenfor.

Vi blev tildelt punkt 4 og 5, og dermed en super fantastisk indretningsopgave.

Til gengæld diskuterede vi frem og tilbage omkring punkt 3. Kristian og jeg er stadig overbevidste om at det kunne være en fantastisk at åbne op mellem køkken og stue. Men Jørgens argument var, at en ny køber selv skal have lov til at vælge og bestemme deres nye drømme køkken, et fint argument – men det kræver en ny køber.

Møbler, indretning og massere af hygge

Sikke en fantastisk opgave! – At “få” et helt hus, hvor målet er at skabe personlighed, hygge og mindst gøre huset salgsbart.

Vigtigst af alt bestod opgaven i, at indrette huset så det appelerer bredt, hvor huset potientiale er klart og tydeligt – og hvor nye købere træder ind og med det samme kan se sig selv bo.

Se de nye billeder her – Vi håber i kan li’ det 🙂

Hvem skal bo i fiskerhuset?

Kender du nogen der skal bo i det hyggelige hus i Jylling, så send dem linket her:

https://www.edc.dk/alle-boliger/jyllinge/4040/bygaden-40a/

– Bestil en fremvisning og køb et skønt hus, i en hyggelig by, tæt på vandet, med søde naboer og minimum af trafik.

Pistt, på de første 3 dage med de nye billlede er der allerede bestilt 3 fremvisninger – så i skal være hurtige!

4 thoughts on “Projekt “Fiskerhuset i Jyllinge”

  1. Det er blevet så flot-i er super dygtige. Tror helt bestemt det snart er solgt👍👍👍👍

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s