BREAKING NEWS – I hvert fald i vores verden!

BLOG

Fra i dag starter endnu et eventyr..

Det er en historie om to ingeniører, der har fået nye drømme og ambitioner – og det rette skub!

Derfor har vi taget springet, – fra og med i dag starter vi egen virksomhed! Vi kan kalde os selvstændige!

I løbet af Nybyggerne er vi blevet bevidste om, hvad der virkelig inspirerer os, hvad vi synes er fantastisk sjovt og hvor berigende det er at udtænke, udvikle og designe nye løsninger. Derfor vil vi i vores nye virksomhed:

– Skabe indretningsløsninger med fokus på funktionalitet, sammenhæng, farver og dansk design

– Skabe nordiske møbler af krydsfiner og linoleum i al verdens farver (á la dem vi byggede i Nybyggerne)

– Skabe speciallavede møbler til lige netop dit behov

Nogle gange skal man gøre det man virkelig brænder for – og det er lige præcis derfor vi starter dette nye eventyr. Vi er stadig i den spæde start, vi træder ud hvor vi ikke kan bunde. Men drømmen og lysten til at skabe, bliver vi nødt til at forfølge NU.

Vi har taget de første skridt. Papirarbejdet er på plads. Drum roll please… Vi har startet vores egen biks –

Mød

”Crafted by MK”

Vi er ret tossede med navnet – og vi håber det smitter! 😄

Rent praktisk er Kristian gået ned i tid på Toms, for at forfølge drømmen – og vi har lejet os ind i et snedker-værksted. Et rigtig lækkert et, med store maskiner, mange års erfaring og enestående kompetencer udi snedkeriets fine kunst!

Men resten af eventyret er stadig ikke skrevet – der er stadig utrolig mange ting at tage stilling til, muligheder at gribe og svære beslutninger!

Derfor vil vi gerne invitere dig med på vores nye rejse som selvstændige.

Hvis du vil med på rejsen, så kan du følge med her på bloggen, hvor vi jævnligt vil blogge om den spæde iværksætter-start. Men vil du helt tæt på – er det særligt Instagram du skal holde øje med. Og vi vil super gerne høre dine tanker om, hvad vi foretager os – vi er helt grønne og lydhøre for tips, tricks og meninger. Kom, indløs billet og tag med os på rejsen!

Lige nu står vi blandt andet overfor at lave et logo. Skal vi have en firmabil? Hvilken platform skal vi vælge for virksomhedens hjemmeside?

Følg med her 👉 @CraftedbyMK hvor vi poster nye projekter, snedkeri og værkstedsoplevelser – og som altid, på vores personlige instagram profiler: @maria.saabye & @kristian_mikkelsen_gul

Læn dig tilbage og nyd rejsen..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s