UGE 8 | STUEN

BLOG, stuen

FARVE-Kulmination – vi går hele vejen! ”Tricolore” på tværs af alle vægge. Hvorfor vælge én farve, når man kan vælge tre? 💛

Sofabord med hemmelig funktion, hjemmebygget bænk og ny-klassisk dansk design.

Se flere billeder HER

Se vores gør-det-selv guides HER

Se Materialer HER

Stuen er det sidste rum i vores lejlighed og vi vil så gerne skabe en stue, der kan sætte det ultimative punktum for vores nybyggerrejse. Vi går ’all in’ for at skabe en fantastisk hyggelig drømmestue.

FARVEFEST!

Vi talte længe frem og tilbage om muligheden for farvefest i stuen, og som i nok kan gætte, var Kristian en kende skeptisk omkring ideen… Gudskelov har vi igennem alle de andre rum fået ros for vores farvevalg, så her til sidst blev Kristian overtalt til tre farver på væggene! YES!

Det færdige resultat er SÅ sejt, afbalanceret og fint afstemt – en chance vi begge er glade for vi turde tage! Farvevalget består af en grå tone (Grå – S1502-G50Y Dyrup 2 Mat) nederst på væggene, dernæst en lys pastelgrøn (Grøn S1005-G Dyrup 2 mat) og til sidst hvid. Bredden af farverne er vurderet ud fra vindueshøjden.

 

Gardiner.. Er noget vi ikke har styr på!

Dommerne kritiserede os for ikke at have sat gardiner op i vores ekstraværelse 😬, derfor har vi selvfølgelig gjort det i vores stue! Hvilket også er nødvendigt, hvis vi skal se film, fodboldkampe eller Nybyggerne på det store lærred i det store vinduesparti.

Vi har valgt, at gardinerne skal være i samme farver som striberne på væggen, nu bare lodrette striber. 🤡 Derfor er gardinerne både grå, grønne og hvide. Skørt ja! Flot – Det synes vi! Men bedøm selv?

BygSelv!

Ud mod terrassen, har vi bygget en bænk med opbevaringsplads til magasiner og bøger. Bænken er lavet af krydsfiner (juhuu, igen!) og ligner på mange måder vores skrivebord fra ekstraværelset. Vi har designet nogle vinkelben til bænken som passer til det firkantede udtryk. 💁‍♂️

Det sidste møbel vi byggede som nybyggere er vores sofabord.

Simon opfordrede os alle til at bruge nye materialer forud for stuen…

For at holde den røde tråd igennem lejligheden, besluttede vi at holde os til krydsfiner, men at anvende det på en ny måde! 💡

Vi designede sofabordet med lamellerne på krydsfinerens som top og bund, på den måde får sofabordet et helt andet udtryk.

Som en ekstra detalje, er sofabordet designet med en iPad holder. Det vil sige, at der på undersiden af bordet er en knap man kan trykke på, hvorefter en af lamellerne løfter sig. Denne revne kan nu anvendes som iPad holder! Det er en fantastisk løsning for os – nu slipper vi for at holde Ipad’en når vi ser serier! 🤓

🔥 = hygge

Vi har i stedet for et fjernsyn til væggen valgt at købe en Biopejs. Den skaber en utrolig hjemlig hygge. Det er selvfølgelig ikke en rigtig pejs, men den er tilpas stor til alligevel at skabe varme og flammer nok til, at man bliver draget af den ☺ (OBS, sådan en biopejs er bestemt ikke for børn, og man skal selvfølgelig holde øje med den, når den er tændt 👆).

 

Dansk design fra DBA

Som sædvanligt har vi benyttet DBA til at erhverve os mange af møblerne til stuen. Vi er superglade for at købe ting igennem den blå avis, fordi man kan komme i nærheden af designklassikere og god kvalitet, som vi ikke har råd til at købe fra ny.

På DBA fandt vi en skøn stor slapper-sofa fra Muuto, som igennem DBA kan købes for et overskueligt beløb. Det samme er tilfældet for de to stole vi har valgt til resten af rummet. Den sorte er en Hay stol og den grå er en Gubi kontorstol. Vi besluttede os for at stolene, selvom de er meget forskellige, alligevel passede godt sammen – med deres kontorstolsagtige ben er de lidt industrielle og skaber sammen et modtræk til de lyse feminine farver. Og så refererer de til den fine Lampe Gras standerlampe og de sorte billedrammer.

Som det fremgår, har vi i stuen valgt at købe møbler og nips af nyere danske designere. I de tidligere rum har vi fokuseret på at købe designklassikere af lidt ældre kendte danske designere, blandt andet er mange af lamperne fra Arne Jacobsen og Verner Panton, men i stuen har vi haft råd til at investere i nyere design. Hovedsageligt fordi vi vandt lidt ekstra penge i ekstraværelset,

Kristians kærlighed.. 💛

Højtaleren fra B&O er en lille historie i sig selv. Kristian har stor kærlighed til B&O. Han har længe ønsket sig en A9 højtaler, som er en stor rund højtaler, der er ‘et møbel i sig selv’… Kristian fik sin højtaler – selvfølgelig købt på DBA. Vi købte et nyt cover og ben til højtaleren i den eneste forhandler af B&O i Roskilde, som tilfældigvis havde et gammelt cover fra 2014 tilbage i grønne farver – hvilket var lige, hvad vi ønskede os.

Stuen er et af de rum vi er aller gladest for!

 

One thought on “UGE 8 | STUEN

  1. Kun en enkelt kommentar. I var de bedste og retfærdighed kendes ikke på TV. At dommerne slet ikke gjorde opmærksom på alt det der ikke var i orden i de øvrige lejligheder er bare ikke OK. Er sikker på I får succes på anden vis med al jeres kreativitet. Kram fra os

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s