UGE 0 | KVALIFICERINGSRUNDEN

BLOG, hobbyrum

LAV ET HOBBYRUM PÅ 1 DAG

 

 

Se en liste over materialer 👉 HER

– og farvekoderne 👉 HER


Spændte og nervøse mødte vi op til konkurrencen i papirhallen. Spændte på at møde de andre par, spændte på at se hvad der ventede os og i det hele taget meget spændte på at være med i en tv-produktion. Nervøse over at lave skulle levere og for første gang bevise hvad vi som par står for, både i form af håndværk og design.

Puk præsenterede os for opgaven; lav jeres bud på et hobbyrum, som viser noget om jer som par, for 15.000 kr. Rummet var 4*3 meter med tre vægge og uden loft. Vi fik et døgn til opgaven, hvoraf intro og diverse interviews var inkluderet.

Hvad er et hobbyrum for os? Vi startede med at brainstorme på opgaven, og rimelig hurtigt blev vi enige om at aktivitet, spil og sport er de største fællestræk vi har sammen i forhold til valg af hobbies.

Vi er begge to meget glade for at spille spil, både kort, terninger og brætspil, som vi flittigt gør sammen, med vores venner og familier. Det var derfor nærlæggende at gøre vores hobbyrum til et spillerum!

Ret hurtigt kom bordtennis også op som et andet klart hit, vi mødes på gode sommerdage med venner på Sønder Boulevard på Vesterbro og spiller bordtennis, og derhjemme har vi et minibordtennisbord som skaber drabelige dueller. Derfor skulle rummet selvfølgelig indeholde et bordtennisbord. Men med et 12m2 rum fylder et bordtennisbord rigtig meget, og der er derfor ikke meget plads til design og andet interiør. Med vores praktiske fokus blev vi derfor også ret hurtige enige om at bordtennisbordet skulle kunne slås sammen, så rummet også kan indeholde andre aktiviteter.

DESIGN

Med disse tanker som udgangspunkt begyndte vi at diskutere design. Vi ville gerne lave et rolig imødekommende rum, hvor man havde lyst til at bruge mange timer i hyggeligt selskab. Vi ville gerne lavet rum med farver og kontraster. Derudover ville vi lave et rum med hjemmebyggede møbler og loppefund, en god blanding af nyt og gammelt, som skaber historie og som samtidig sikre et moderne nordisk look.

Du kan se, hvilke farvekoder vi brugte HER

 

KONKURRENCETID

Konkurrencen startede og straks gik jagten i gang med at finde gode loppefund, de nødvendige accessories til at udsmykke rummet, samt de remedier vi havde brug for, til at bygge vores funktionelle hobbyrum. Efter 5 timers hård jagt (hvor Maria gang på gang blev beordret til at løbe fra butik til butik), vendte vi godt tilfredse med dagens indkøb. Vi var meget overraskede over at være tilbage som det andet par, eftersom vi havde været i 15 forskellige butikker, fra indre by København til Ballerup og Høje Taastrup.

PROCESSEN – HVEM GØR HVAD?

Vi delte os hurtigt op, Maria stod for at male rummet og Kristian gik i gang med at skære træ op. Inden vi malede spartlede vi revnerne imellem pladerne på væggen ud.

Det var Marias første gang som spartlemester – og havde relativt store udfordringer…

Først og fremmest fordi det spartelmasse vi havde købt var noget værre noget – for det andet fordi jeg ikke anede hvad jeg lavede – og for det tredje, fordi jeg for første gang havde et kamera lige i hovedet under det meste af processen!

Kristian gik med det samme i gang med at skære træskelet ud til slagbænk, bobbord og bordtennisbordet, mens Maria gik igang med det omfattende malerarbejde.

Kristian lagde også gulv. Der var seks forskellige gulve at vælge imellem, alle gulvene laminat eller vinyl. Vi var ret enige om et ’look-a-like’ egetræsgulv i en relativ lys tone. Vi ville gerne have, at den blå væg og de farverige elementer i vores indretning skulle stå frem, og gulvet skulle som udgangspunkt give en varm, naturlig overflade.

Vi havde på forhånd besluttet, at vi i stor udstrækning ville dele opgaverne imellem os.

Vi har begge brug for hver vores opgaver…

MATERIALER – MALING & GØR-DET-SELV BOB-BORDET

Maria malede blå væg i farven (S7005-R80B). Med en mørkere blå bagvæg skabes ro og opmærksomhed. Men det er ikke særlig nytænkende ’kun’ at male en væg i en anden farve, og derfor var vi meget bevidste om at få andre farve ind for at bryde. Det gjorde vi ved at bygge en slagbænk og male denne Warm Blush/lyserød (S4020-Y90R), og dernæst tilføje flere elementer i samme farve på de andre vægge i rummet. Blandt andet i form af nogle seje opbevaringsbokse til væggen.

Et tredje element i rummet, blev et bob-bord. Bob er et virkelig sjovt spil, som altid kan få det værste konkurrence-monster op i hvem som helst!

Men et bobbord er u-handy og fylder relativt meget, derfor blev vi enige om at lave en væghængt opbevaringsløsning til bobbordet.

Derudover valgte vi at lave en whiteboard løsning, (malet plexiglas), til undersiden af bobbordet, som så kan bruges til scoringstavle – vigtigt for et par konkurrencemennesker!

 

KÆRLIGHED TIL DBA

På DBA fandt vi et cool gammelt sidebord med hjul under, som kunne bruges som dekoration og stemning til rummet. En væsentlig anden funktion dette bord havde, var støtte til udklapningsdelen af bordtennisbordet.

Vi fandt mange gode loppefund! Blandt andet; en hattehylde, gamle spil, skrivebordslamper, et ur, stole, vase, kugleramme og store gamle filmkasser!

 

INDRETNING OG DEKORATION

Af nye ting købte vi puder, planter, København bog, farvede opbevaringsbokse, tape dispenser, runde post-its, saks, gulvtæppe og lamper.

 

VI NÅEDE DET – ALLESAMMEN!

Der skal ikke være nogen tvivl om at vi havde nogle relativt stressede timer (alle 24 timer) konkurrencen varede. Vi nåede lige præcis i mål, alt tid blev udnyttet og vi var rimelig tilfredse med det færdige resultat.

Det var helt vildt at se hvordan alle 6 par lykkedes med at skabe seks vidt forskellige hobbyrum. Alle rummene stod vidt flot, særligt taget i betragtning af, at vi havde haft 24 timer til opgaven. Selvom nervøsiteten havde været høj hele dagen, steg den yderligere i takt med at udvælgelsen kom nærmere.

Nu havde vi leveret, vi kunne ikke ændre på rummene, og nu var det alene op til dommerne at udvælge 4 ’rigtige’ nybygger-par.

 

DEN PINEFULDE AFGØRELSE

Ventetiden var grusom, særlig taget ens søvnmangel i betragtning.

Det var første gang vi stod overfor dommerne, men også første gang at dommerne i hele programmets levetid stod overfor at skulle fravælge nogle deltagere. Kristian og jeg havde i ventetiden talt om, hvem vi så som de største konkurrenter, og hvordan vores egne chancer så ud for at gå videre. Vi frygtede naturligvis de andre ’yngre’ par, og var godt klar over at 3 par mellem 25-30 nok ikke gik videre. Da vi derfor nåede til dommernes afgørelse og de startede med ’Jimmi & Bolette’, ’Charlotte & Fredrik’, ’Mike & Thomas’ var vi helt sikre på at det sidste par med stor sandsynlighed ville være ’Mads & Andrea’. De havde hele natten udvist stort overskud!

Det eneste der kørte rundt i hovedet på mig, da dommerne skulle nævne det sidste deltagerpar var: Find en grimasse der kan passe, smil og se forstående ud – og inden i var jeg allerede helt vildt irriteret.

Mette Helena bad alle tre par om at træde frem, Mads & Andrea, Bente & Michael og os, og det sidste par videre er ’Maria & Kristian’.

JUHU kæmpe lykke og overraskelse – og samtidig svært at fejre, når særligt Andrea var helt knust, hvilket vi også ville havde været, hvis vi ikke var gået videre. 

Pyh, vi er med! Vi ses i næste uge!

FØLG OS TIRSDAGE KL. 20.00 PÅ TV2

 

 

 

 

2 thoughts on “UGE 0 | KVALIFICERINGSRUNDEN

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s